Seminar med Innovationsfonden
28. april O9.3O-11.OO

RISIKOVILLIG FINANSIERING AF DEN CIRKULÆRE OMSTILLING

En af Innovationsfondens nye missioner hedder ”Cirkulær økonomi med fokus på plast og tekstiler” - og skal spille en afgørende rolle i at indfri de ambitiøse danske klimamål.
Missionen involverer relevante aktører fra hele værdikæden.
Kom og hør, hvordan du kan bidrage til arbejdet. Og bliv klogere på Innovationsfondens investeringstilbud.

Powered by Innovationsfonden

Dag 2 - 28. april 2O22

To view all 5 stages, turn your phone

Seminar med Innovationsfonden

9.3O-9.5O Missionsdrevet grønt partnerskab om cirkulær økonomi Innovationsfonden investerer 1,5 mia. kr. i vidensbaserede partnerskaber, innovationsprojekter og iværksætterideer, der skaber værdi, arbejdspladser og løser samfundsudfordringer.

I år investerer Innovationsfonden 700 mio. kroner i fire grønne, missionsdrevne forsknings- og innovationspartnerskaber, som skal løse de grønne missioner, som regeringen og Folketinget har udpeget med den grønne forskningsstrategi. Missionerne, hvoraf den ene har overskriften ”Cirkulær økonomi med fokus på plast og tekstiler”, skal spille en afgørende rolle i at indfri de ambitiøse danske klimamål.

Missionen involverer relevante aktører fra hele værdikæden. Kom og hør, hvordan du kan bidrage til arbejdet. Og bliv klogere på Innovationsfondens investeringstilbud.

Annemarie Munk Riis, konstitueret direktør,  Innovationsfonden 

9.5O-1O.1O Startup skaber nye sko af gamle klæder
Iværksætter Lili Dreyer er founder af virksomheden VAER, der laver upcyclede sko af kasserede tekstiler.

Lili Dreyer har fået en Innofounder-bevilling fra Innovationsfonden og har dermed modtaget løn i 12 måneder, så hun kunne arbejde fuldtid på at udvikle sin iværksætteridé og opbygge en virksomhed omkring den, samt været en del af et inkubationsforløb, hvor hun har modtaget sparring og læring for at udvikle sig som iværksætter.

Lili Dreyer, founder & CEO, VAER 

1O.1O-1O.3O SMV vil udrydde plastforurening med genanvendelse af fiskenet og reb

Virksomheden PLASTIX i Lemvig har udviklet en mekanisk genanvendelses-teknologi, som gør det muligt at omdanne brugte maritime plastfibre i form af fiskenet og reb til højkvalitets genanvendte plastråvarer. Virksomhedens ’Grønne Plast’ sparer klimaet for 92-94 procent CO2 sammenlignet med sort nyplast.

PLASTIX har modtaget en Innobooster-investering, som er Innovationsfondens tilbud målrettet vidensbaserede udviklingsprojekter i små og mellemstore danske virksomheder og iværksætter-virksomheder. Virksomheden er desuden partner i et aktivt forsknings- og innovationsprojekt med en Grand Solutions-investering fra fonden.

Hans Axel Kristensen, CEO & medstifter, PLASTIX A/S. 

1O.3O-1O.55 Forskningsprojekt vil skubbe til byggebranchens cirkulære omstilling
Forskningsprojektet Circle Bank vil omstille byggebranchen fra lineært til cirkulært byggeri ved at skabe rammerne for at sekundære byggematerialer kan bygges med via registreringer, dokumentation og designværktøjer. Samtidig leverer Circle Bank beslutningsstøtte, så byggeriets interessenter kan vælge cirkulære løsninger til.

Hør hvad projektet allerede har lykkedes med og forventer at skabe i de kommende år. Og hør om vejen til den fælles Grand Solutions-investering fra Innovationsfonden og Realdania samt projektets planer om videre finansiering.

Anne Thorlak, Projektleder, Circle Bank, souschef, Teknologisk Institut 

1O.55-11.OO Afrunding

TALERLISTE

  • Annemarie Munk Riis, konstitueret direktør, Innovationsfonden
  • Lili Dreyer, Founder & CEO, VAER
  • Hans Axel Kristensen, CEO & medstifter, PLASTIX A/S
  • Anne Thorlak, Projektleder, Circle Bank & souschef, Teknologisk Institut

Innovationsfonden er content partner på LOOP

Vi investerer i bæredygtige løsninger
Innovationsfonden skaber gode rammer for landets iværksættere, forskere og virksomheder, så de kan udvikle innovative og levedygtige løsninger på samfundets konkrete udfordringer.

Det gælder grønne teknologier, nye klimaløsninger, sundere fødevarer, et bedre sundhedsvæsen, renere miljø, grønnere transport, et opstarts-eventyr, der er under opsejling – og en helt masse andet.